Svane Køkkenet nytænker grebsdesignet med nyheden, der skaber vandrette linjer og todelte fronter – det giver et toneangivende udtryk på flere Svane-designs.
Du skal logge ind - eller oprette dig før du kan gemme/se dine favoritter
Er du ny på roomioo?
Opret dig som bruger på roomioo - så har du altid dine favoritter gemt. Log ind i stedetIndtast den e-mail adresse du har brugt til at oprette dig på roomioo.com, herefter sender vi dig en e-mail med instruktioner om hvordan du skifter password.
Af: Bernadette Maria Grant
Et nyt hjem er lig med en ny start på tilværelsen. Men hvordan er det nu lige, at man forvandler et spritnyt nybyggerhus til et indbydende og personligt familiehjem? Kom med indenfor og se, hvordan familien Møller har gjort det.
I det sydlige Jylland i et børnevenligt nybyggerkvarter, finder du dette hjem på 164 kvadratmeter, som ligger omgivet af skøn natur.
Indenfor bor en lille familie på tre, som består af Christina, hendes kæreste, Lasse, og deres datter, Philina Julia. Sammen har formået at skabe et varmt familiehjem, der emmer af hygge.
Fidusen er, ifølge Christina, at indrette sig med møbler og interiør, som afspejler ens personlige stil - frem for at kopiere andres. Deres hyggelig hjem består af 10 lyse rum, som blandt andet byder på et blæret walk-in-closet og et stilrent børneværelse, hvis indretning er i tråd med resten af det skandinaviske nybyggerhjem.
For Christina er det dog familiens store køkken-alrum, som er hendes yndlingssted at opholde sig. Hun kalder det for hjemmets hjerte, for det er her, at familien tilbringer allermest af deres tid sammen og kommer hinanden ved.
Hvordan vil du beskrive din stil?
Jeg vil beskrive min stil som minimalistisk. Jeg er ikke så god til at byde farver velkommen i hjemmet, men hvis jeg forelsker mig i en farve, så skal der kun være én farve i hjemmet. Lige nu er jeg helt vild med messing!
Hvor får du din inspiration fra?
Mit go-to-medie når jeg skal finde inspiration til hjemmet er klart Instagram. Her får jeg altid nye ideer, og så elsker jeg at se, hvordan andre personer har indrettet sig.
Hvad er dit bedste køb? Og dit næste køb?
Jeg er ret glad for min datters nye seng fra Sebra. Den er simpelthen så smuk, og så passer den perfekt ind i vores minimalistiske stil. I forhold til vores næste køb er vi på jagt efter spisebordslamper, men hold nu op, hvor er det bare svært at finde de helt rigtige lamper.
Hvad er dine bedste indretnings tips?
1. Undlad at kopiere – det gør kun dit hjem mindre personligt. Jeg synes, at det er helt fantastisk, at vi kan inspirere hinanden, men gør det med måde. Ellers risikerer du blot at dit hjem mister sin personlige charme, som der automatisk kommer, når du selv står for indretningen.
2. Byd familiens forskelligheder velkommen i din indretning. I et hjem må man gerne kunne se, hvem der bor der. Miks derfor jeres forskellige stilarter, så indretningen ikke bliver så ensformig. Vi elsker heldigvis ikke allesammen de ting - det ville blive kedeligt, hvis vi gjorde.
3. Det er vigtigt, at du føler dig hjemme i din stil og i dit hjem. Indret dig derfor med møbler og personlige fund, du holder af.
Christina bor i et nybygget hus i Vinding sammen med sin kæreste og datter. Hun er uddannet materialist i Matas, men har for nylig valgt at gå nye veje og arbejder nu som lægesekretærelev. I sin fritid elsker hun at beskæftige sig med boligretning, hvilket skinner igennem i det stilrene hjem. Du kan følge Christinas forvandling fra hus til hjem på hendes Instagram-profil @chrisserm. Fotos: Christina Møller
Svane Køkkenet nytænker grebsdesignet med nyheden, der skaber vandrette linjer og todelte fronter – det giver et toneangivende udtryk på flere Svane-designs.
Min indretningsstil er noget varieret. Jeg elsker at blande nyt og gammelt og så har jeg en stor svaghed for mindre indretningsobjekter som vaser, lysestager og tallerkener
Containeren her har det taget to måneder at ombygge. Den er blevet opgraderet med skydedøre, dæk terrasser, stue, spiseafdeling og et badeværelse.
Kom med op til den svenske skærgård og bliv inspireret af dette fantastiske sommerhus.
Hvem skulle tro, at et gammelt fiskerhus i Vedbæk kunne blive til en hvid, moderne bolig med stilrent design og egen vinkælder?
Stor passion omkring kunst, mode og indretning bærer dette hjem tydeligt præg af. I indretningen finder man lækkert design, klassiske møbler og kunst på væggene. Vi tager dig med indenfor.
Er du træt af rod, når du træder ind ad døren? Så er det måske på tide at få styr på din entré med praktiske og funktionelle løsninger
Hvis du synes, at vinduespartierne ud mod haven er smukke, så glæd dig til at se huset indeni...
En charmerende perle indrettet med varme naturlige farver og brændte toner. Tag et kig på den lille lejlighed og få inspiration til smukke og effektive løsninger.
I denne kun 22 kvadratmeter bolig har man taget kreative metoder i brug for at få plads til både køkken, stue, kontor, soveværelse og badeværelse.
Er du også til store åbne rum? Så vil du helt sikkert elske dette unikke townhouse, som har en imponerende indgang med kæmpe 4 tons tunge glasdøre!
Kig med her, hvor vi har samlet inspiration til hvordan, du kan udsmykke de bare vægge i dit køkken, stue eller soveværelse.
I Mettes gamle, men fuldstændig renoverede, hus på 420 m2 mikses originale klassiske detaljer med et stringent og minimalistisk møblement.
Det ligner to kasser, der er placeret tilfældigt oven på hinanden. Men der er intet tilfældigt over den her familebolig.
Vitrineskabet har i den grad gjort comeback de seneste år. Det herskabelige udtryk giver et eksklusivt look til rummet – uanset om vitrinen står i køkkenet, i stuen eller i soveværelset.
En herskabelig lejlighed fra 1890 med de smukkeste stuklofter, originale gulve og store vinduer, hvor lyset strømmer ind - Kom med indenfor hos en ægte minimalist.