Svane Køkkenet nytænker grebsdesignet med nyheden, der skaber vandrette linjer og todelte fronter – det giver et toneangivende udtryk på flere Svane-designs.
Du skal logge ind - eller oprette dig før du kan gemme/se dine favoritter
Er du ny på roomioo?
Opret dig som bruger på roomioo - så har du altid dine favoritter gemt. Log ind i stedetIndtast den e-mail adresse du har brugt til at oprette dig på roomioo.com, herefter sender vi dig en e-mail med instruktioner om hvordan du skifter password.
af: Maria Davidsen
Flere og flere har mulighed for at arbejde hjemmefra i ny og næ, og derfor er det nødvendigt med en praktisk hjemmearbejdsplads til computer og noter - men den må også gerne være flot!
Er du en af dem, der ind imellem hiver computer og noter frem på spisebordet for at arbejde hjemme, så ved du, at spisebordsarbejde ikke altid er den optimale løsning – for ved spisebordet indtager familien sine måltider, og her hænger ungerne ud.
Du har ganske enkelt brug for et skrivebord, hvor du kan arbejde fra – og du er ikke den eneste. En enkel og praktisk skrivebordsløsning er noget, mange søger efter i en tid, hvor fleksible arbejdspladser er attraktive, og du behøver ikke gå på kompromis med æstetikken. Bare se her.
Hjemmearbejdsplads i stuen
Det er ikke alle, der har mulighed for at indrette et helt værelse til kontor – i stedet skal skrivebordet være lille og flot, så det glider naturligt ind i den resterende indretning. Og dem er der heldigvis mange af! Personligt er vi vilde med de små konsolborde i træ, som passer så godt til den skandinaviske stil; det er praktisk, når du skal arbejde og flot, når du holder fri.
Der er bare én ting, du skal huske, hvis dit skrivebord står i stuen (eller i soveværelset for den sags skyld); at rydde op når du er færdig med dagens tjans – ellers går æstetikken hurtigt fløjten!
Indretning af hjemmekontor
Er du en af de heldige, der har et ekstra værelse, du kan indrette som kontor, så kan du for alvor skeje ud, når det kommer til skrivebordet. Vælg et flot, stort bord, der matcher stilen i resten af hjemmet, og placer det gerne med masser af luft omkring, hvis det er muligt. Det giver et cool, majestætisk look, der gør det lidt sjovere at arbejde.
Når du indretter dit kontor, så husk at investere i gode opbevaringsløsninger til papirer, clips og mapper. Det giver ro for øjet, når småtingene kan gemmes væk.
SE OGSÅ: Masser af nye skriveborde samlet her på roomioo
Et lille skrivebord eller et konsolbord er den perfekte løsning, hvis bordet skal stå i stuen – og så er det i øvrigt en god base for de små stillebens, der gør skrivebordet flot, når det ikke er i brug. Her er det JFK Desk fra NORR11 og et lille konsolbord fra Skagerak.
Er du mere til den varme glød fra træ, kan det også sagtens integreres i det skandinaviske hjem. Undgå gerne at placere skrivebordet op ad væggen – det er rarere at arbejde med udsyn over rummet end med kig direkte ind i væggen.
En tendens der for alvor har fået fat i danskerne er løsningen, hvor man placerer en bordplade på et par bordbukke. Enkelt og fleksibelt – perfekt til det lille hjem.
Hvis du kun har brug for at åbne computeren en dag eller to i måneden, kan du nøjes med et lille skrivebord – og vi er vilde med det her; Vilfred fra Bolia.
Har du en skæv og finurlig bolig med små indhak, så er det oplagt at bruge et af dem til skrivebordet. På den måde får du et ekstra opholdssted, hvor du kan trække dig tilbage og arbejde uden at gå glip af livet i hjemmet.
SE OGSÅ: Nye skrivebordstole
Vi har en generel tendens til at vælge det mindste og det kedeligste rum til kontoret – men hvis du arbejder meget hjemmefra, så er det lækkert med et flot, lyst kontor. Har du mulighed for det, så sæt skrivebordet ved vinduet, hvor dagslyset strømmer ind, og du kan følge med i livet udenfor. Her er det ak 1340 fra Naver Collection.
Tip: Indimellem er den bedste løsning at lave et skrivebord, der passer til rummet. Byg det af gamle gulvplanker for et rustikt og landligt udtryk eller få skåret en plade til i dit lokale byggemarked. Skal skrivebordet ikke optage for meget plads, så hæng det på væggen med hyldeknægte.
Vi elsker denne enkle og stilrene løsning fra Carl Hansen – PK 52. Et smukt og elegant bord, der kan stå midt i rummet – du bliver aldrig træt af det!
Rene linjer og et minimalistisk look får du med skrivebordet Journal fra Normann Copenhagen – og det er superflot som det står uden for mange nips og pynt omkring sig.
Svane Køkkenet nytænker grebsdesignet med nyheden, der skaber vandrette linjer og todelte fronter – det giver et toneangivende udtryk på flere Svane-designs.
Min indretningsstil er noget varieret. Jeg elsker at blande nyt og gammelt og så har jeg en stor svaghed for mindre indretningsobjekter som vaser, lysestager og tallerkener
Containeren her har det taget to måneder at ombygge. Den er blevet opgraderet med skydedøre, dæk terrasser, stue, spiseafdeling og et badeværelse.
Kom med op til den svenske skærgård og bliv inspireret af dette fantastiske sommerhus.
Hvem skulle tro, at et gammelt fiskerhus i Vedbæk kunne blive til en hvid, moderne bolig med stilrent design og egen vinkælder?
Stor passion omkring kunst, mode og indretning bærer dette hjem tydeligt præg af. I indretningen finder man lækkert design, klassiske møbler og kunst på væggene. Vi tager dig med indenfor.
Er du træt af rod, når du træder ind ad døren? Så er det måske på tide at få styr på din entré med praktiske og funktionelle løsninger
Hvis du synes, at vinduespartierne ud mod haven er smukke, så glæd dig til at se huset indeni...
En charmerende perle indrettet med varme naturlige farver og brændte toner. Tag et kig på den lille lejlighed og få inspiration til smukke og effektive løsninger.
I denne kun 22 kvadratmeter bolig har man taget kreative metoder i brug for at få plads til både køkken, stue, kontor, soveværelse og badeværelse.
Er du også til store åbne rum? Så vil du helt sikkert elske dette unikke townhouse, som har en imponerende indgang med kæmpe 4 tons tunge glasdøre!
Kig med her, hvor vi har samlet inspiration til hvordan, du kan udsmykke de bare vægge i dit køkken, stue eller soveværelse.
I Mettes gamle, men fuldstændig renoverede, hus på 420 m2 mikses originale klassiske detaljer med et stringent og minimalistisk møblement.
Det ligner to kasser, der er placeret tilfældigt oven på hinanden. Men der er intet tilfældigt over den her familebolig.
Vitrineskabet har i den grad gjort comeback de seneste år. Det herskabelige udtryk giver et eksklusivt look til rummet – uanset om vitrinen står i køkkenet, i stuen eller i soveværelset.
En herskabelig lejlighed fra 1890 med de smukkeste stuklofter, originale gulve og store vinduer, hvor lyset strømmer ind - Kom med indenfor hos en ægte minimalist.