Svane Køkkenet nytænker grebsdesignet med nyheden H22, der skaber vandrette linjer og todelte fronter – det giver et toneangivende udtryk på flere Svane-designs.
Du skal logge ind - eller oprette dig før du kan gemme/se dine favoritter
Er du ny på roomioo?
Opret dig som bruger på roomioo - så har du altid dine favoritter gemt. Log ind i stedetIndtast den e-mail adresse du har brugt til at oprette dig på roomioo.com, herefter sender vi dig en e-mail med instruktioner om hvordan du skifter password.
Af: Marta Gramstrup Rasmussen
Grønne planter og rå murstensvægge er opskriften på dette urbane paradis. Tag et kig med indenfor og lad dig inspirere.
Boligen, der tidligere blev brugt til erhverv, leder i hvert fald tankerne væk fra storbyen og ud i den grønne, frodige natur. Her har man formået at omdanne de solide mure til en lejlighed, hvor bambus, grønne planter og tynde – næsten gennemsigtige vægge – står side om side med de rå rester af det, der engang var. Størst er kontrasterne i stuen. Her bliver det parketgulv i eg, der ligger i resten af boligen afløst af et råt betongulv. Undtagelsen er den fordybning i gulvet, hvor en sofagruppe danner et U og skaber en fornemmelse af en lille hyggelig hule. I denne fordybning er både de tre trin ned og gulvet holdt i træ. Bevæger man sig fra sofahjørnet og videre ind i køkkenafdelingen, bliver man på den ene side fulgt til vejs af en række grønne planter, mens en rå mur møder synet på den anden. I spiseafdelingen, der har et industrielt præg, kan beboerne nyde middagen ved et træbord, der står smukt sammen med de klassiske Eames stole. For at understrege det rå har familiens restaurerede motorcykel også fået en plads i denne afdeling. Bag spiseområdet er selve køkkenet strategisk placeret. Med de rå murstensvægge og elementerne i rustfrit stål får også denne afdeling et industrielt, men dog sofistikeret look. Bordpladerne i træ og et højt skab, der nærmest gør det ud for et gammeldags spisekammer, er dog også med til at tilhøre en portion hygge og varme.
Fra stuen fører en korridor i træ beboerne ind i soveværelset, der er holdt i et enkelt, men alligevel unikt design. Rummet er adskilt af en høj mur, der samtidig fungerer som sengegærde. Bag muren er der etableret et walk in closet med god plads til både tøj og sko. På den anden side af gangen – men stadig i forlængelse af soveværelset – er der gennem et rektangulært badeværelse direkte kig til det lille glasbur, der med sine grønne planter fungerer som en have, og som hele lejligheden omkranser.
SE OGSÅ: Nye sofaér fra skandinaviske interiør brands
Mellem stuen og køkkenet er spisebordet placeret. En serie tidløse Eamesstole i lysegrå passer perfekt sammen med de rå betongulve, den grå sofa og køkkenelementerne i rustfrit stål.
SE ALLE: Nye spisebordsstole fra nordiske brands
Masser af planter langs gangen, og glasvægge mellem rummene. Planterne får lys via det store ovenlys vindue.
LÆS OGSÅ: Jeg går ikke på kompromis med kvalitet - når jeg indretter
Selve stuedelen er sænket ned i gulvet som et rum i rummet. Bemærk hvordan sofastof og fløjlspuder i tonerne matcher det rå betongulv.
Industrikøkkenet har et rent og sofistikeret look takket være store og skinnende elementer af rustfrit stål. For meget stål kan virke koldt, men ikke her fordi det kombineres med varme træbordplader og autentiske murstensvægge.
Ovenlysvinduer bringer nødvendigt, livgivende lys til alt det grønne og skaber også ekstra lys i boligen.
Brede egetræsplanker er sammen med de grønne træer med til at bringe naturen indenfor. Det samme er tykke, gedigne skydedøre som her ind til badeværelset.
Selve badeværelset er designet med brus i midten og to toiletter på hver sin side. Brusekabinen er formet som en kasse, så pladsen bag kan bruges til bordplade og to håndvaske. Lejlighedens andet badeværelse af placeret på den anden side af gangen og er noget mindre. Her pryder grønne smukke fliser væggene, og også her kan du sidde på toilettet og samtidig nyde den grønne udsigt til de små træer i den lille kunstige minihave. Derudover rummer det urbane paradis også endnu et værelse og et hjemmekontor. Resultatet er sanseligt og noget for sig.
Inde på badeværelset er der kig ud til grønne planter, og en væg fuld af håndlavede, grønne fliser understøtter stemningen af natur og renhed.
En glaskasse på badeværelset huser en bruseniche med en indbygget regnskovsbruser. På hver side af kassen er der et væghængt wc og en vask, så flere kan være på badeværelset samtidig. Igen er her fokus på naturlige materialer som sten og træ, hvilket gør hele rummet regnskovsagtigt.
Soveværelse og badeværelse ligger i ét og samme rum, men kan hurtigt adskilles takket være et par tykke skydedøre.
Bag soveværelset er indrettet et stort walk-in-closet med et fuldfigurspejl oplyst af Hollywoodagtige pærer. Klart en filmstjernemåde at begynde dagen på. Kæmpe walk-in-closet oplyst af Hollywoodagtige pærer. Klart en filmstjernemåde at begynde dagen på.
Fakta om boligen: Størrelse: 200 kvadratmeter. Arkitekter: Egue y Seta. Fotos: Víctor Hugo
Svane Køkkenet nytænker grebsdesignet med nyheden H22, der skaber vandrette linjer og todelte fronter – det giver et toneangivende udtryk på flere Svane-designs.
Min indretningsstil er noget varieret. Jeg elsker at blande nyt og gammelt og så har jeg en stor svaghed for mindre indretningsobjekter som vaser, lysestager og tallerkener
Containeren her har det taget to måneder at ombygge. Den er blevet opgraderet med skydedøre, dæk terrasser, stue, spiseafdeling og et badeværelse.
Kom med op til den svenske skærgård og bliv inspireret af dette fantastiske sommerhus.
Hvem skulle tro, at et gammelt fiskerhus i Vedbæk kunne blive til en hvid, moderne bolig med stilrent design og egen vinkælder?
Stor passion omkring kunst, mode og indretning bærer dette hjem tydeligt præg af. I indretningen finder man lækkert design, klassiske møbler og kunst på væggene. Vi tager dig med indenfor.
Er du træt af rod, når du træder ind ad døren? Så er det måske på tide at få styr på din entré med praktiske og funktionelle løsninger
Hvis du synes, at vinduespartierne ud mod haven er smukke, så glæd dig til at se huset indeni...
En charmerende perle indrettet med varme naturlige farver og brændte toner. Tag et kig på den lille lejlighed og få inspiration til smukke og effektive løsninger.
I denne kun 22 kvadratmeter bolig har man taget kreative metoder i brug for at få plads til både køkken, stue, kontor, soveværelse og badeværelse.
Er du også til store åbne rum? Så vil du helt sikkert elske dette unikke townhouse, som har en imponerende indgang med kæmpe 4 tons tunge glasdøre!
Kig med her, hvor vi har samlet inspiration til hvordan, du kan udsmykke de bare vægge i dit køkken, stue eller soveværelse.
I Mettes gamle, men fuldstændig renoverede, hus på 420 m2 mikses originale klassiske detaljer med et stringent og minimalistisk møblement.
Det ligner to kasser, der er placeret tilfældigt oven på hinanden. Men der er intet tilfældigt over den her familebolig.
Vitrineskabet har i den grad gjort comeback de seneste år. Det herskabelige udtryk giver et eksklusivt look til rummet – uanset om vitrinen står i køkkenet, i stuen eller i soveværelset.
En herskabelig lejlighed fra 1890 med de smukkeste stuklofter, originale gulve og store vinduer, hvor lyset strømmer ind - Kom med indenfor hos en ægte minimalist.