Svane Køkkenet nytænker grebsdesignet med nyheden, der skaber vandrette linjer og todelte fronter – det giver et toneangivende udtryk på flere Svane-designs.
Du skal logge ind - eller oprette dig før du kan gemme/se dine favoritter
Er du ny på roomioo?
Opret dig som bruger på roomioo - så har du altid dine favoritter gemt. Log ind i stedetIndtast den e-mail adresse du har brugt til at oprette dig på roomioo.com, herefter sender vi dig en e-mail med instruktioner om hvordan du skifter password.
Af: Julie Nickelsen
For nogle år siden blev Martine Hagen og hendes mand Fredrik ejere af deres drømmehus - et renoveringsprojekt i en lille landsby i det nordlige Norge. Nu er de trukket i arbejdshandskerne og arbejder på at forvandle den gamle villa til et hjem for tre.
27-årige Martine Hagen bor på ydersiden af en lille ø i Norge, og her danner naturen perfekt ramme om drømmehuset. Man er ikke i tvivl om, at rustikke og industrielle elementer er hendes yndlingsmaterialer - den rå og rustikke stil er nemlig gennemført ned til mindste detalje.
- Grå, beige, brun og sort er mine yndlingsfarver. Farverne virker måske kedelige, men for mig giver de en følelse af fred og harmoni - det har en afslappende effekt på mig. Den smukke natur ligger lige ude for døren og er en stor inspirationskilde for mig. Jeg plukker tit blomster eller grene ude fra haven, så jeg kan få den naturlige harmoni med ind i stuen, fortæller Martine.
Kombinationen af rå læder og den dybe cognacfarve gør sofaen i stuen til Martines yndlingsmøbel.
- Jeg elsker farven og den rå fornemmelse, som materialet giver. Nu skal jeg bare finde nogle stole med samme udtryk, der passer godt til, siger Martine.
DIY-projekter er en fælles interesse for Martine og manden Fredrik. De har både selv lavet deres spisebord, bogreolen og stuebordet.
- Lige nu går vi og kigger på et antikt og rustikt arbejdsbord, som både kan bruges som skrivebord og som konsolbord. Jeg elsker at tænke på alle de smukke ting, der er blevet kreeret her. Mange møbler har ikke så dyb en historie som dette bord, og det giver møblet sjæl, fortæller Martine.
Hvad er dine 3 bedste indretningstips?
1. Less is more. Jeg har nogle gange svært ved selv at holde mig til den regel, men jeg forsøger at holde mig til det for at skabe en harmonisk indretning med få, iøjefaldende elementer.
2. Lav en billedvæg. Kombiner kunst i forskellige farver, former og størrelser, men sørg altid for at skabe en rød tråd. Ellers kan det ende med at virke rodet.
3. Brug bøger som et dekorativt element. Vend bøgerne om, så farverne fra omslaget ikke forstyrrer boligens øvrige farveskema.
Om Martine Hagen
Martine bor med sin mand Fredrik og deres toårige datter, Vilja, i det nordlige Norge. Til daglig arbejder hun som fysioterapeut for børn og ældre. I sin fritid elsker hun at give sig i kast med fotografering, indretning og kreative DIY-projekter.
Følg Martines vilde forvandling af huset på hendes Instagram-profil @huset_paa_yttersiden
Svane Køkkenet nytænker grebsdesignet med nyheden, der skaber vandrette linjer og todelte fronter – det giver et toneangivende udtryk på flere Svane-designs.
Min indretningsstil er noget varieret. Jeg elsker at blande nyt og gammelt og så har jeg en stor svaghed for mindre indretningsobjekter som vaser, lysestager og tallerkener
Containeren her har det taget to måneder at ombygge. Den er blevet opgraderet med skydedøre, dæk terrasser, stue, spiseafdeling og et badeværelse.
Kom med op til den svenske skærgård og bliv inspireret af dette fantastiske sommerhus.
Hvem skulle tro, at et gammelt fiskerhus i Vedbæk kunne blive til en hvid, moderne bolig med stilrent design og egen vinkælder?
Stor passion omkring kunst, mode og indretning bærer dette hjem tydeligt præg af. I indretningen finder man lækkert design, klassiske møbler og kunst på væggene. Vi tager dig med indenfor.
Er du træt af rod, når du træder ind ad døren? Så er det måske på tide at få styr på din entré med praktiske og funktionelle løsninger
Hvis du synes, at vinduespartierne ud mod haven er smukke, så glæd dig til at se huset indeni...
En charmerende perle indrettet med varme naturlige farver og brændte toner. Tag et kig på den lille lejlighed og få inspiration til smukke og effektive løsninger.
I denne kun 22 kvadratmeter bolig har man taget kreative metoder i brug for at få plads til både køkken, stue, kontor, soveværelse og badeværelse.
Er du også til store åbne rum? Så vil du helt sikkert elske dette unikke townhouse, som har en imponerende indgang med kæmpe 4 tons tunge glasdøre!
Kig med her, hvor vi har samlet inspiration til hvordan, du kan udsmykke de bare vægge i dit køkken, stue eller soveværelse.
I Mettes gamle, men fuldstændig renoverede, hus på 420 m2 mikses originale klassiske detaljer med et stringent og minimalistisk møblement.
Det ligner to kasser, der er placeret tilfældigt oven på hinanden. Men der er intet tilfældigt over den her familebolig.
Vitrineskabet har i den grad gjort comeback de seneste år. Det herskabelige udtryk giver et eksklusivt look til rummet – uanset om vitrinen står i køkkenet, i stuen eller i soveværelset.
En herskabelig lejlighed fra 1890 med de smukkeste stuklofter, originale gulve og store vinduer, hvor lyset strømmer ind - Kom med indenfor hos en ægte minimalist.