Svane Køkkenet nytænker grebsdesignet med nyheden, der skaber vandrette linjer og todelte fronter – det giver et toneangivende udtryk på flere Svane-designs.
Du skal logge ind - eller oprette dig før du kan gemme/se dine favoritter
Er du ny på roomioo?
Opret dig som bruger på roomioo - så har du altid dine favoritter gemt. Log ind i stedetIndtast den e-mail adresse du har brugt til at oprette dig på roomioo.com, herefter sender vi dig en e-mail med instruktioner om hvordan du skifter password.
Af: Iben Tvilsted
Tag med os en tur til det hippe Vesterbro. Her bor Bolette, hvis treværelses lejlighed er spækket med vintage møbler og nordisk design.
Bolettes treværelses lejlighed på Vesterbro er et af de misundelsesværdige københavner-hjem med få mangler. Lejligheden er lige så hip som kvarteret, den ligger i, og så gemmer den endda på en brændeovn og en kæmpe altan. Bevæger man sig rundt på de 80 kvadratmeter, skal man lede længe efter en ting, som Bolette ikke selv står bag. For når det kommer til DIY-løsninger, er Bolette en sand mester - selv den smarte barvogn i stuen har hun bikset sammen. Det mest karakteristiske rum i Bolettes skønne hjem er stuen. Den røde murstensvæg kombineret med de rå materialer giver lejligheden et industrielt udtryk. Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, at man befandt sig i et vaskeægte new yorker-hjem.
Hvordan vil du beskrive din stil?
Min stil er meget kontrastfyldt. Jeg kan godt lide det rå look, men jeg er også vild med klassiske og nordiske udtryk. I min indretning er jeg glad for at mikse forskellige materialer. Det kan være alt fra mine mange træmøbler til det betonbord, som er placeret i spisestuen.
SE OGSÅ: Vi har samlet alt til indretningen fra nordiske designbrands her på roomioo
Bolettes treværelses lejlighed er indrettet med rå materialer og klassiske møbler, der tilsammen skaber et interessant udtryk. Vi er især vilde med den røde murstensvæg. Foto: Rita Gunnarsdóttir Dam
Hvor finder du din inspiration?
Gennem mit arbejde bliver jeg konstant eksponeret for de nyeste trends inden for dansk design. Det kreative miljø, jeg bevæger mig i, giver mig samtidig lysten til at designe selv. Jeg er derfor stor fan af DIY-løsninger. Heldigvis har jeg en far, der er ret handy. Så hver gang jeg får en idé hjælper han mig med at føre den ud i livet.
Hvad er dit bedste køb? Og næste?
Den ting jeg er mest glad for er min mørkebrune skænk i spisestuen. Skænken har jeg fået foræret af et ægtepar fra min barndomsby, som havde planer om at smide den ud. Heldigvis fik jeg øje på den, før den landede på lossepladsen. I forhold til mit næste køb vil jeg gerne udvide min samling af de klassiske Y-stole, som skal erstatte de spisebordsstole, jeg har nu.
Som kontrast til de rolige jordfarver har Bolette udsmykket lejligheden med grønne planter, som tilfører hjemmet liv.
Har man sin egen hjemmebar, bør man også have et lækkert udvalg. Det har Bolette i høj grad sørget for, da hun har tradition for at købe sprut med hjem fra udlandet.
SE OGSÅ: Vi har samlet alle barmøbler fra nordiske designbrands her på roomioo
Hvad er dine tre bedste indretningstips?
1. Keep it simple. Det er måske en kliché, men det er sandt. Jeg forsøger at skære ned på antallet af nips, så de forskellige rum ikke syner ’larmende’.
2. Bor i to eller flere, så lad jer inspirere af hinandens stil. Er du åben over for andres indretningstips, kommer der ofte noget godt ud af det. Min kæreste har for eksempel valgt meget af den kunst, vi har i hjemmet. Kunst, som jeg aldrig selv ville have valgt, men som jeg elsker den dag i dag.
3. Brug farver i form af planter. Er du ligesom mig ikke særligt god til at bruge farver i din indretning, kan du med fordel anskaffe dig en plante eller to. På den måde bliver det ikke søgt.
Det de færreste københavnerne, der kan prale af at have egen pejs. Det kan Bolette, som ovenikøbet også kan prale af at have en stor altan.
Den klassiske Y-stol er i sig selv et kunstværk. Stolen kan derfor sagtens bære at stå alene, som den gør her i Bolettes spisestue.
SE OGSÅ: Vi har samlet alle spisebordsstole fra nordiske designbrands her på roomioo
Har man mange træmøbler i sit hjem, er det en god idé at mikse det med andre materialer. Bolette har valgt et betonbord, som skaber en flot kontrast i rummet.
Der findes ikke noget bedre end at nyde sin morgenkaffe udenfor. Det kender Bolette alt til. Derfor gør hun ofte brug af soveværelsets store altan - også selvom det er koldt udenfor.
Om Bolette:
Bolette er 26 år og bor i lejligheden på Vesterbro sammen med sin kæreste, Jakob. Til daglig arbejder hun som pr- og digital koordinator for Eva Solo.
Svane Køkkenet nytænker grebsdesignet med nyheden, der skaber vandrette linjer og todelte fronter – det giver et toneangivende udtryk på flere Svane-designs.
Min indretningsstil er noget varieret. Jeg elsker at blande nyt og gammelt og så har jeg en stor svaghed for mindre indretningsobjekter som vaser, lysestager og tallerkener
Containeren her har det taget to måneder at ombygge. Den er blevet opgraderet med skydedøre, dæk terrasser, stue, spiseafdeling og et badeværelse.
Kom med op til den svenske skærgård og bliv inspireret af dette fantastiske sommerhus.
Hvem skulle tro, at et gammelt fiskerhus i Vedbæk kunne blive til en hvid, moderne bolig med stilrent design og egen vinkælder?
Stor passion omkring kunst, mode og indretning bærer dette hjem tydeligt præg af. I indretningen finder man lækkert design, klassiske møbler og kunst på væggene. Vi tager dig med indenfor.
Er du træt af rod, når du træder ind ad døren? Så er det måske på tide at få styr på din entré med praktiske og funktionelle løsninger
Hvis du synes, at vinduespartierne ud mod haven er smukke, så glæd dig til at se huset indeni...
En charmerende perle indrettet med varme naturlige farver og brændte toner. Tag et kig på den lille lejlighed og få inspiration til smukke og effektive løsninger.
I denne kun 22 kvadratmeter bolig har man taget kreative metoder i brug for at få plads til både køkken, stue, kontor, soveværelse og badeværelse.
Er du også til store åbne rum? Så vil du helt sikkert elske dette unikke townhouse, som har en imponerende indgang med kæmpe 4 tons tunge glasdøre!
Kig med her, hvor vi har samlet inspiration til hvordan, du kan udsmykke de bare vægge i dit køkken, stue eller soveværelse.
I Mettes gamle, men fuldstændig renoverede, hus på 420 m2 mikses originale klassiske detaljer med et stringent og minimalistisk møblement.
Det ligner to kasser, der er placeret tilfældigt oven på hinanden. Men der er intet tilfældigt over den her familebolig.
Vitrineskabet har i den grad gjort comeback de seneste år. Det herskabelige udtryk giver et eksklusivt look til rummet – uanset om vitrinen står i køkkenet, i stuen eller i soveværelset.
En herskabelig lejlighed fra 1890 med de smukkeste stuklofter, originale gulve og store vinduer, hvor lyset strømmer ind - Kom med indenfor hos en ægte minimalist.